26. juni 2020

Om Humlebiens næste sæson

På Humlebiens generalforsamling den 15. juni drøftede vi mulighederne for at afholde filmforestillinger i sæson 2020-2021.
Der er stadig afstands- og hygiejnekrav og smittefaren er langt fra overstået. Vi kan ikke afholde de normale holdforestillinger med 108 børn i Humle Bio, og vi vil få svært ved at dække vagter med voksne og unge hjælpere.
Vi vil meget gerne have flere forældre til at hjælpe os med vagter, når vi igen kan afvikle et normalt sæsonprogram. Send meget gerne klubben en mail, hvis I vil hjælpe til. Klubbens fremtid afhænger af voksne frivillige.
Vi besluttede på generalforsamlingen, at sæson 2020-21 ikke bliver en normal sæson og vi udsender derfor ikke noget sæsonprogram i august.
I efterårferien 2020 vil vi, hvis omstændighederne tillader det, afholde en Natbio for de 11-15 årige og en efterårsbio for de 7-10 årige for max. 50 børn. Måske bliver der mulighed for filmforevisninger i foråret 2021, men det bliver ikke normale holdforestillinger for medlemmer. Vi håber også, at afholde de aflyste skoleforestillinger af Landet af glas i marts.
Vi vil arrangere andre aktiviteter som f.eks. workshops, teater- og musikforestillinger. Disse vil blive omtalt i pressen og på vores hjemmeside.
Lørdag den 5. september arrangerer vi således i samarbejde med Humlebæk Bibliotek, den tidligere aflyste workshop med Rasmus Bregnhøi og Sabine Lemire.

Vi håber I har forståelse for klubbens beslutning og med tålmodighed venter på, at vi kan starte op på fuld kraft i sæson 2021-2022. Vi glæder os til at give jeres børn en rigtig god og tryg oplevelse i biografen.

OM HUMLEBIEN
SKRIV TIL OS
Designet af KSA Design & IT Service med WordPress og Oxygen
envelopephone linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram